Søgefelt

Torsdag 08/08 2013

MINDEORD - Ove B. Therkilsen

Tidligere hovedkasserer i Blik- og Rørarbejderforbundet, Ove B. Therkilsen, er efter længere tids sygdom gået bort.

Ove B. Therkildsen startede sin faglige karriere som opmåler i Nordjylland i 1978, og samme år blev han valgt som formand for Aalborg afdeling. I 1994 blev han valgt som forbundssekretær, inden han fortsatte som forbundets hovedkasser fra 1999 og frem til kongressen i 2002, hvor han gik på efterløn som 60-årig.

Alle som kendte Ove B. Therkilsen ved, hvad han stod for, og ingen var i tvivl om hans holdninger og meninger. Han kæmpede altid for social ligeret, for retfærdighed og ikke mindst retten til at være tilknyttet den fagbevægelse, som han holdt så meget af.

Ove B. Therkilsen var en vidende person, som var nysgerrig og hele tiden ønskede at lære nyt. Der var dog aldrig nogen tvivl om, at Rørprislisten og alle dens hjørner, var det, der stod Oves hjerte nærmest. Og kunne han få lov at fortælle og undervise om rørprislistens fortræffeligheder hele dagen og gerne også hele natten, var Ove et lykkeligt menneske.

Ove B. Therkilsen var et stykke af den nordjyske kultur, som med et godt humør og smittende humør, altid vil blive husket for de principper han levede for. Og han vil altid være et eksempel til efterfølgelse for enhver person, som engagerer sig i kampen, for at bevare de goder som han var med til skabe, for kolleger og hele landet.

Farvel Ove og TAK TILLIDSMAND.

Æret være Ove B. Therkilsen

Ove B. Therkilsen blev begravet den 7. august ved Vejgaard Kirke.

Genveje

Søg på Blik og Rør

Søgefelt