Høje temperaturer kan være en belastning på jobbet. Arbejdstilsynet anbefaler, at både medarbejdere og arbejdsgivere tager særlige forholdsregler under hedebølger.
Nogle tiltag er dit eget ansvar, mens andet er din arbejdsgivers (foto: Canva).
Tekst
Maja Skov Vang
Når temperaturen stiger, sveden løber af panden og arbejdstøjet klæber, er det ikke behageligt at arbejde udendørs. Arbejdstilsynet har udviklet et overblik over, hvad du selv kan gøre, og hvad der er arbejdsgivers ansvar.
Arbejdstilsynet anbefaler blandt andet, at der skal være adgang til rigeligt drikkevand, mulighed for pauser i kølige omgivelser og, hvor det er muligt, at arbejdet tilrettelægges uden for dagens varmeste timer. Ved udendørs arbejde bør der desuden være fokus på skygge, dækkende beklædning og beskyttelse mod solens UV-stråler. Hvis solcreme er nødvendig for arbejdet, skal arbejdsgiveren stille den til rådighed.
Læs anbefalingerne fra Arbejdstilsynet her.