Den 21-årige VVS-lærling skulle både vænne sig til et andet sprog og en anderledes måde at samle rør på, da han tog om på den anden side af Jorden. Men tilvænningen var hurtig, og opholdet har givet ham masser af selvtillid.
Artiklen kort
- Frederik Andersen fik mulighed for at tage en del af sin læretid i udlandet.
- - Jeg ved ikke, om jeg er blevet en bedre håndværker, men jeg har fået mere hår på brystet, og jeg føler mig langt mere selvstændig.
- Den 21-årige lærling opfordrer andre unge til at tage afsted – og drømmer selv om at komme tilbage.
Det var Frederik Andersens kammerat, der fik idéen om at rejse til New Zealand for at stå i lære en periode. Kammeraten, der er tømrerlærling, spurgte Frederik, der er VVS-lærling, om han ville med.
- Jeg ville gerne se en anden kultur og opleve, hvordan VVS-arbejdet er i andre lande, siger den 21-årige lærling, der netop er kommet hjem efter tre måneders eventyr på den anden side af Jorden.
Kammeraten er der endnu.
- Jeg skulle hjem efter tre måneder for at tage min svendeprøve. Min kammerat skal være der i seks måneder, og jeg er fuldstændig misundelig, siger Frederik og giver dermed udtryk for, at rejsen var en succes. Inden var han ellers en smule nervøs.
- Jeg havde fået at vide, at de var 12 år bagud i forhold til Danmark. Så jeg tænkte, at jeg nok godt kunne følge med i arbejdet. Jeg var mere nervøs for at skulle klare mig på et andet sprog. Men jeg vænnede mig lynhurtigt til at tale engelsk og endda at tænke og drømme på engelsk.
Anderledes VVS-arbejde
VVS-arbejdet var "fuldstændig anderledes" på den anden side af Jorden, som Frederik udtrykker det.
- I Danmark bruger vi eksempelvis pakninger, når vi samler rør. I New Zealand limer man rørene sammen, fordi de skal kunne holde til jordskælv, forklarer Frederik. Han føler i den grad, at rejsen har udviklet ham.
- Jeg ved ikke, om jeg er blevet en bedre håndværker, men jeg har fået mere hår på brystet, og jeg føler mig langt mere selvstændig. Jeg kunne jo ikke bare ringe til min mor, hvis der var et problem.
Et af de problemer, som Frederik selv måtte løse, var, at han manglede et sted at bo. Hans nye mester hjalp ham dog hurtigt med at finde en mulighed.
- Vi boede syv unge mennesker sammen i et hus. Nogle var fra New Zealand, andre var fra England og USA. Vi havde hver vores værelse, men delte toilet og bad. Flere af dem skriver jeg stadig med. Det var megafedt at bo på den måde.
Elever kan få støtte
Da rejsen skulle planlægges, fik Frederik hjælp fra sin uddannelse med alt fra visum til at finde et sted at skabe kontakt til et firma. Det er en ordning, der hedder PIU (praktik i udlandet), som går ud på, at elever på erhvervsskoler kan få støtte til praktikophold i udlandet. Praktikken kan give merit, så den tæller med i det samlede uddannelsesforløb.
Frederik fik tilskud til selve rejsen, men skulle selv betale for at bo, for transport og for de generelle leveomkostninger. Han fik en lærlingeløn af sin arbejdsgiver, som han fint kunne leve for. Den eventyrlystne lærling opfordrer andre unge lærlinge til at tage praktikophold i udlandet, og hvis det kan lade sig gøre, er Frederik "så klar" til at vende tilbage.
- Jeg har fået at vide, at firmaet gerne vil ansætte mig igen. De er ret glade for danskere, fordi vi generelt har en god arbejdsmoral.