Top menu

Forstå de svære overenskomst-ord

Dato: 19/11-2024
3511

Hvad er forskellen på en minimallønsoverenskomst og en normallønsoverenskomst? Og hvad er et gennembrudsforlig. Bliv klogere på overenskomstbegreberne, som journalister og arbejdsmarkedsforskere bruger i et væk, når forhandlingerne for alvor går i gang i det nye år.

Foto: Canva-grafik

Tekst: Josefine Theil Macfarlane og Maja Skov Vang 

1. Minimallønsoverenskomst vs. Normallønsoverenskomst

Der bliver forhandlet minimalløn såvel som normalløn, men der er stor forskel på de to typer overenskomster.

Arbejder du under en minimallønsoverenskomst, forhandles kun minimumslønnen centralt af parterne under overenskomstforhandlingerne. De sætter altså grænsen for, hvad du mindst må tjene. Men det er ude i virksomhederne, den egentlige lønforhandling foregår. I blik- og Rørarbejderforbundet forhandler vi minimallønsoverenskomst.

Arbejder du derimod under en normallønsoverenskomst, forhandles hele din løn centralt. Det betyder, at du som udgangspunkt ikke har ret til at forhandle løn lokalt. Der kan dog være mulighed for at forhandle for eksempel kvalifikationstillæg. Derfor kender du i hele overenskomstperioden din løn, og hvilken stigning den årligt bør have.

2. Længden på en overenskomst

Typisk varer en overenskomst 2-3 år, før den igen skal forhandles. Overenskomster har altid en udløbsdato, fordi den danske model understøtter et dynamisk arbejdsmarked, hvor man skal kunne tage højde for forandringer.

I 2023 blev der forhandlet overenskomster, der varede to år. Derfor skal der forhandles en ny i starten af 2025.

3) Gennembrudsforlig

Forhandlingerne startede formelt set den 4. januar 2023. Her gik CO-industri og DI (Dansk Industri) i gang med at forhandle overenskomst på ”Industrien”. Når disse forhandlinger er slut, og der kan opnås et forlig, kaldes afgørelsen for et gennembrudsforlig. Det gør det, fordi forliget sætter rammen for, hvad de resterende fagforeninger forhandler for deres medlemmer blandt andet i forhold til løn og pension.

4) Sammenkædning

En sammenkædning sker til sidst i processen. Her samler Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og forligsmanden alle de overenskomster, deres medlemsorganisationer har forhandlet på plads. Dem, der ikke kunne blive enige, bliver ’samlet op’ af mæglingsforslaget. Det betyder, at alle medlemmer af FH’s organisationer kan stemme nogenlunde samtidig, og at alle dækkes af en overenskomst, også dem der ikke kunne blive enige under forhandlingerne. Men det betyder også, at de enkelte forbund ikke strejker, selvom de får flest NEJ-stemmer. Til gengæld kan, der blive storkonflikt. Det er det samlede flertal, der bestemmer, om et sammenkædet mæglingsforslag skal accepteres eller forkastes

 

 

Modtag vores nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af nyheder fra dit fag, nyttige guides og medlemsfordele, så skriv dig op til Blik og Rørs nyhedsbrev her. Vi trækker lod hver måned om et gavekort til Salling på 1.000 kroner.