Top menu

Finanslovsudspil: Godt med fokus på grøn omstillingen, håndværkerfradrag og lærlinge

Dato: 30/08-2024
3409

Der er masser af gode takter i finanslovsudspillet, fordi der er lagt op til at sidestille lærlinge med SU-studerende, at håndværkerfradraget genoplives, og at kommunerne får midler, som de blandt andet kan bruge på bedre indeklima.

Forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet Henrik W. Petersen ser gode takter i det finanslovsudspil for 2025, som regeringen i dag har præsenteret.

Særligt mener han, det er positivt, at regeringen lægger op til, at lærlinge på lige fod med SU-studerende fremover kan tjene penge ved siden af lærlingelønnen. I dag er det således, at lærlinge ikke kan få gratis a-kasse-medlemskab, hvis de tjener noget udover lærlingelønnen.

- Når man tænker på, hvor meget vi som samfund mangler faglært arbejdskraft, så giver det ingen mening at straffe lærlinge for at tage et bijob, som f.eks. fodboldtræner i den lokale boldklub. Og det giver slet ingen mening, når man også tager i betragtning, at de studerende på gymnasierne må det. Det er helt skævt. Derfor hilser jeg regeringens forslag mere end velkommen, siger forbundsformand Henrik W. Petersen.

Derudover glæder han sig også over, at håndværkerfradraget står til at blive genoplivet.

- Det er godt, at regeringen har lyttet til blandt andet Blik- og Rørarbejderforbundet. Det kan især bidrage til energioptimering af boliger og den grønne omstilling. Når der skal gives skattelettelser, skal det være kloge skattelettelser, der er godt for familierne, godt for klimaet og godt for blandt andet VVS’ere og andre håndværkere.

Formanden er også positiv over, at der udover det, der er aftalt i økonomiaften, er der lagt op til samlet set 2,5 milliarder kroner mere til kommunerne.

- Det er et stærkt signal, at der sendes yderligere midler til kommunerne og især til de kommuner, som har vanskelige vilkår. Blik- og Rørarbejderforbundet mener det er oplagt, at kommunerne i højere grad prioriterer indsatsen for et bedre indeklima og dermed også skaber bedre rammer for ansatte og børn i vores velfærdsinstitutioner. Det vil også skabe et ydeliger økonomisk råderum, fordi sygefraværet falder.

Der er dog også fravær i udspillet, som formanden bemærker:

-  Vi havde gerne set et større fokus på arbejdsmiljøindsatsen, som skal løftes – ikke mindst for at forhindre arbejdsulykker og nedslidning. De kommende forhandlinger vil forhåbentlig føre til et løft af arbejdsmiljøindsatsen.

Få flere nyheder fra dit fag ved at tilmelde dig Blik og Rørs nyhedsbrev lige her. Så er du også med i en konkurrence om et gavekort til Salling på 1.000 kroner. 

Modtag vores nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af nyheder fra dit fag, nyttige guides og medlemsfordele, så skriv dig op til Blik og Rørs nyhedsbrev her. Vi trækker lod hver måned om et gavekort til Salling på 1.000 kroner.