Top menu

Vi hylder fagtalenterne

Formanden har ordet
Dato: 21/06-2024
3354

Vi skal hylde de unge talenter på erhvervsuddannelserne. Det er simpelthen det eneste formål med et helt nyt samarbejde, vi i Blik-og Rørarbejderforbundet har indgået med Dansk El-forbund, Dansk Metal, DI, Tekniq Arbejdsgiverne og Jyllands- Posten.

Vi skal hylde de unge talenter på erhvervsuddannelserne. Det er simpelthen det eneste formål med et helt nyt samarbejde, vi i Blik-og Rørarbejderforbundet har indgået med Dansk El-forbund, Dansk Metal, DI, Tekniq Arbejdsgiverne og Jyllands- Posten.

Men det er også et rigtigt godt formål.

Vi synes det er på tide vi hylder dem, som arbejder med noget, der er vigtigt for vores samfund. Det gør unge, der har taget en erhvervsuddannelse. Uden dem vil vores velfærdssamfund ikke hænge sammen. Uden dem ingen grøn omstilling. Vi står nemlig over for store udfordringer, og én af dem bliver vores mangel på op mod 100.000 faglærte i 2030.

Flere skal altså tage en erhvervsuddannelse og derfor skal vi vise fagene frem. Derfor skal vi vise fagene frem og vi skal vise alle de unge mennesker frem, der hver eneste dag udviser dygtighed og talent på tusinder af danske arbejdspladser. Det er på høje tid, at fagtalenterne hyldes. Derfor er jeg også stolt over, at vi er med til at løbe denne prisuddeling i gang.

Vi begynder i år med vores første prisuddeling i november. Men hold øje med vores hjemmeside, vores sociale medier og fagbladet. Her vil vi i de kommende måneder fortælle mere om projektet.

Modtag vores nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af nyheder fra dit fag, nyttige guides og medlemsfordele, så skriv dig op til Blik og Rørs nyhedsbrev her. Vi trækker lod hver måned om et gavekort til Salling på 1.000 kroner.