Top menu

Indeklima i skoler på Folketingets dagsorden

Dato: 17/01-2024
Tags: Politik
3129

Onsdag den 17. januar var der 1. behandling af beslutningsforslag (B 64) om bedre indeklima i skolerne.

I dag, onsdag d. 17. januar, behandlede Folketinget et forslag fra SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti om bedre indeklima i skolerne.

Der blev under debatten sagt mange pæne ord om forslaget. Både Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti bakkede også op om forslaget, mens de tre regeringspartier tilkendegav, at de ikke ville stemme for. Dermed er der ikke et flertal.

Det ærgrer forbundsformanden i Blik- og Rørarbejderforbundet, Henrik W. Petersen.

– Jeg håber selvfølgelig, at der vil være et flertal, når forslaget endeligt skal behandles. Det er jo helt vildt, at danske skoleelever må leve med så dårligt et indeklima, når vi ved, hvor stor betydning det har for trivsel, og hvordan man klarer sig fagligt i skolen. Vi vil nu igen tage fat i alle partier inden forslaget endeligt skal behandles, siger han og fortsætter:

– Vi ved jo, at det mange steder står slemt til, og at ordentlige ventilationsanlæg vil gøre en stor forskel. Der er som minimum brug for, at kommunerne pålægges at udarbejde handlingsplaner til forbedring af indeklimaet, og der er brug for kontrol af indeklimaet.

Modtag vores nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af nyheder fra dit fag, nyttige guides og medlemsfordele, så skriv dig op til Blik og Rørs nyhedsbrev her. Vi trækker lod hver måned om et gavekort til Salling på 1.000 kroner.