Top menu

Corona skaber bekymring

1716

7 ud af 10 medlemmer har været bekymret og følt sig usikre på deres jobsituation på grund af corona-virussens udbrud. Det viser en spørgeundersøgelse blandt Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer.

Fagbladet Blik og Rør gennemførte i maj og juni en spørgeundersøgelse blandt forbundets medlemmer, om hvordan corona-pandemien har påvirket arbejdslivet.
 
I alt har 680 medlemmer svaret, hvoraf 71 procent svarer, at de i større eller mindre grad har følt sig bekymret for at gå på arbejde.
Faktisk har hele 10 procent givet udtryk for, at de i høj grad har været bekymret for at gå på arbejde.
 
Flere af de bekymrede medlemmer giver blandt andet udtryk for, at de ikke synes, at arbejdsgiveren har taget smittefaren alvorligt nok. 
 
En anden del af kritikken går blandt andet på Arbejdstilsynets manglende tilstedeværelse. På baggrund af de henvendelser fra bekymrede medlemmer man har modtaget ude i kredsene og den snak, der både har været i medierne og i særlige grupper på de sociale medier, er forbundssekretær og arbejdsmiljøansvarlig i Blik- og Rørarbejderforbundet, Søren Schytte, ikke overrasket over tallene.
 
- Det er klart, at det i sådan en speciel situation som corona-udbruddet, hvor der har været så mange forandringer på relativt kort tid, og hvor de almindelige myndigheder, som skal sikre vores medlemmers trivsel og sikkerhed tages ud af drift, skaber bekymring, siger han.
 
Akkordsvende er mest utrygge
Blandt Blik- og Rørs medlemmer tyder resultatet af undersøgelsen også på, at det er akkordsvendene som har været mest utilfredse med, hvordan deres mester eller bygherre har håndteret sikkerheden omkring corona-smitte.
 
Heldigvis tyder det dog også på at forandringerne og tilpasningerne også givet et positivt aftryk for mange af Blik og Rørs medlemmers arbejdsliv.
 
Læs hele resultatet af undersøgelsen i Fagbladet, som lander i din postkasse i næste uge.
Kan du ikke vente, kan du allerede nu finde det her.
Modtag vores nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af nyheder fra dit fag, nyttige guides og medlemsfordele, så skriv dig op til Blik og Rørs nyhedsbrev her. Vi trækker lod hver måned om et gavekort til Salling på 1.000 kroner.