Søgefelt

Onsdag 11/12 2019

Pension: Se din opsparing på telefonen

Med en smartphone kan du nemt følge med i din pensionsordning – i bussen, i kantinen, på sofaen derhjemme, eller hvor det nu passer dig.

Julemåneden kan være hård ved lønkontoen. Men selvom kontoen kan være lidt slunken, kan du lune dig ved den pensionsordning, som Blik- og Rørarbejderforbundet har sikret dig gennem overenskomsten. Her har du nemlig både en opsparing og en række forsikringer, som giver dig økonomisk tryghed. Og det er ikke svært at få det store overblik – fx over hvor meget du har stående på pensionsopsparingen.  

I både Industriens Pension og PensionDanmark har du nemlig mulighed for at se dine private pensionsoplysninger via en pensions-app på din smartphone.

Du behøver derfor hverken være hjemme, tænde for computeren eller ringe til dit pensionsselskab for at tjekke din pension. Du skal blot have adgang til internettet.

I app’en kan du fx se:

Har du en sundhedsordning, kan du se, hvordan du er dækket. Og hos PensionDanmark kan du også bestille tid til behandlinger i sundhedsordningen via app’en.

Du behøver ikke logge ind med NemID
Søg efter Industriens Pension eller PensionDanmark i App Store eller Google Play. Første gang du bruger app’en på telefonen, skal du logge på med en pinkode, som du skal bruge NemID til. Herefter kan du frit bruge app’en på din telefon – blot med pinkoden, fingeraftryk eller Face ID.

Har du problemer med at installere app’en, er du altid meget velkommen til at kontakte dit pensionsselskab. Du kan ringe til PensionDanmark på 7012 1330 (alle hverdage kl. 8-21) eller til Industriens Pension på 7033 7070.
 

Genveje

Søg på Blik og Rør

Søgefelt