Søgefelt

Mandag 21/10 2019

DM Skills: Første to finalister er fundet

Tillykke til Jonathan og Ismail der som de første er klar til at dyste om DM i Skills til januar i Bella Center. Deltagerne til Øresundsmesterskaberne for blikkenslagere er fundet.

Første deltager, som kvalificerede sig til DM i Skills var Jonathan Dybvad Nielsen, som vandt konkurrencen i Aarhus og skal repræsentere Nord- og Midtjylland. Jonathan er lærling hos Hovedgård & Omegns VVS Aps og går på Herningsholm Erhvervsskole. Han var også blandt de fire lærlinge, som tidligere på året repræsenterede den danske VVS-uddannelse under et studieophold i Nepal.

Den anden deltager, som er klar til DM Skills er Ismail Amziane, som vandt konkurrencen i Roskilde og skal derfor repræsentere Sjælland og øerne. Ismail er lærling hos CHVVS A/S og går Roskilde Tekniske Skole.

Storkøbenhavns deltager bliver fundet, når TEC Gladsaxe lægger hus til de regionale mesterskaber den 23. og 24. oktober.  Den Syddanske deltager bliver først fundet den 5. november, hvor konkurrence afsluttes på Syddansk Erhvervsskole. 

Deltagere til Øresundsmesterskaberne er klar
Også de fire deltagere til Øresundsmesterskab i zink og kobber er fundet. Her skal danske og svenske vvs-blikkenslagerlærlinge dyste om, hvem der lægger det flottest zink og kobbertag.

Øresundsmesterskabet afholdes forbindelse med afholdelse af DM i Skills, der foregår i Bella Center den 16.- 18. januar 2020. 

Torbjørn J. Malchau, der er lærling hos Hovedstadens Bygningsentreprise og Jeppe K. Kristensen, som er lærling hos Jesper Hansen ApS. Torbjørn og Jeppe, der begge går på Roskilde Tekniske Skole, skal dyste om at lave det flotteste zinktag. 

Marlo Boekestein de Ligt, som er lærling hos Holmegaard Blik og Benjamin Engel Rasmussen, der er lærling hos Skærbæk ApS, der skal repræsentere Danmark i kampen om at lave det flotteste kobbertag. Marlo og Benjamin går på EUC Sjælland.
 

Genveje

Søg på Blik og Rør

Søgefelt