Søgefelt

Tirsdag 07/03 2017

OK 2017: Nu starter forhandlingerne om ny skorstensfejer-overenskomst

Onsdag den 8. marts 2017 sætter forhandlingsudvalget fra Blik- og Rørarbejderforbundet sig til bordet med Skorstensfejerlauget for at forhandle ny overenskomst.

Forhandlingerne er blevet skubbet flere gange, da parterne har afventet transportforliget, som blev indgået den 4. marts 2017 mellem 3F Transport og Dansk Industri.
 
Men onsdag morgen klokken 10.00 i Tønder starter forhandlingerne mellem Blik- og Rørarbejderforbundet og Skorstensfejerlauget om ny overenskomst for skorstensfejerne.
 
- Det går godt i samfundet, og der er udsigt til lønstigninger på de store overenskomstområder, så derfor forventer vi også, der bliver mere i løn til fejerne, siger Kim Fusager Balle, som er forbundssekretær og forhandlingsleder på forhandlingerne omkring overenskomsten for skorstensfejerne i Blik- & Rørarbejderforbundet.
 
Udover lønstigninger så har Blik- og Rørarbejderforbundet også andre ønsker til forhandlingerne blandt andet fuld løn under sygdom og betalt frihed til lægebesøg.
 
Der er desuden et ønske om, at aftalen tilsluttes Hovedaftalen, som giver medlemmerne mulighed for at føre en sag om en uretmæssig fyring i Afskedigelsesnævnet og opnå en kompensation på op til 52 ugers løn - eller som praksis lyder en uge for for hvert år, man har været ansat.
 
Klik her og se, hvad man opnåede ved forhandlingerne i 2014. Det er den aftale, som nu skal fornyes.
 
Følg forhandlingerne her på siden og på forbundets side på Facebook.
Genveje

Søg på Blik og Rør

Søgefelt