Søgefelt

Torsdag 22/09 2016

Tillidsfolk samles til Topmøde

Forud for de kommende overenskomstforhandlinger samles tillidsvalgte fra hele landet til Blik- og Rørarbejderforbundets Topmøde i Kolding.

Knap 180 tillids-, arbejdsmiljø- og forbundsrepræsentanter fra Blik- og Rørarbejderforbundet samles den 1. oktober i Kolding som optakt til overenskomstforhandlingerne i 2017.

Den lave ledighed og positive udvikling i byggeriet, giver god grund til optimisme forud for forhandlingerne om en ny overenskomst. Omvendt er byggeriet også ramt af social dumping og unfair konkurrence, og det vil være i fokus gennem mange af dagens debatter og oplæg.

Topmødet får besøg af en række af lederne i fagbevægelsen og politikere fra Christiansborg.

Udover de fælles temaer afholdes også en række spændende workshops, hvor de fremmødte tillidsfolk kan få ny viden og inspiration til det fagpolitiske arbejde. Blandt emnerne i workshopsene er Social dumping, uddannelse, arbejdsmiljø, pension og meget mere.

- Selv om installationsbranchen bobler af optimisme, ser det ikke ud til, at der deles gaver ud til de kommende overenskomstforhandlinger. Samtidig skal vi sammen med arbejdsgiverne finde løsninger på at bekæmpe social dumping ved indførelse af blandt andet kædeansvar, skærpede vikarbestemmelser, øgede kontrolmuligheder med mere, siger Max Meyer, der ser frem til et udbytterigt topmøde i Kolding. 

Genveje

Søg på Blik og Rør

Søgefelt