Fællessekretariatet
 Fællessekretariatet

Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal har i samarbejde etableret et fællessekretariat, hvor den fælles opmålerordning administreres.

Der er opmålere fordelt over hele landet, som du altid kan kontakte for råd og vejledning.

Husk! – Arbejder du i et firma, der er medlem af Dansk VVS/Tekniq eller Dansk Industri har du ret til at opmåle og afregne dit arbejde efter Rørprislisten. Det samme er gældende, hvis dit firma har tegnet en tiltrædelsesoverenskomst.

Er dit firma medlem af DS Håndværk & Industri skal alt arbejde afregnes og opmåles efter Rørprislisten.

Du kan altid – uden forpligtelse – få en vurdering samt eventuel prøveopmåling af dit arbejde.